Kensington Charging Dock

Nå, så blev jeg jo begavet af min kæreste med en ny lille ting til min iPhone. En skøn lille ting, som jeg længe har ønsket mig, men ikke havde set i denne form. Kensington har begået en lille dockingstation, der udover det man ellers får med, når man erhverver sig Apple's originale dock, også indeholder et lille eksternt batteri, der oplades i docken og derefter kan tages med i lommen, når man haster ud af døren med sin iPhone.



Den giver ekstra batterilevetid og kraft nok til at lade en flad iPhone helt op igen, når man er på farten. Batteriet kan lades op i docken eller via et alm. USB/USB-mini.-kabel (det som de fleste små-billede-kameraer bl.a. benytter) tilsluttet eksempelvis en computer.

Et perfekt accessorie til iPhonen (og iPod iøvrigt). Læs mere om Kensington Charging Dock her. Fås bl.a. hos Humac.

Pris: kr. 499,-
|