KP Team Tour 2009
17/06/2009 18:31 Arkiveret i:
Job
Så blev det tid til årets sommerudflugt med mit
arbejdsteam på Kontrapunkt. Som sidste år var det
igen en palette af kropslig aktivitet, kulinarisk
nydelse og kulturel oplevelse.
Vi startede ude på Amager med en omgang golf og
derefter go-cart. Begge dele indendørs. Jeg måtte dog
udgå efter blot 3 omgange på go-cart-banen, da jeg,
lidt overraskende for mig selv, blev kørersyg - én af
mine medfødte og til alle tider nærværende skavanker.
Det var lidt øv. Jeg gik udenfor for lige at trække
lidt frisk luft.
Desværre blev jeg så, lige der udenfor på gaden,
vidne til et dramatisk
trafikuheld med dødelig
udgang. Det var ret ubehageligt. Men jeg/vi blev
som sådan ikke involveret, hvorfor vi
umiddelbart kunne fortsætte udflugten, dog med
tanken om hvor hurtigt ting kan ske og ændre
alt.
Fra go-cart-banen tog vi så på Italiensk restaurant i
indre by og derfra direkte til
stand up i Staldende bag
Cirkusbygningen. Et glimrende og sjovt line up
med Audrey Castañeda som vært for aftenen med
Dan Andersen, Linda P, Simon Talbot, Martin
Veltz, Steen Molzen og Anders Matthesen.
Her fra venstre
Tina, Hanne, Peter, Thomas, Caroline, Jacob og Jannie
(der tager billedet).
Vi kom til at sidde helt oppe på første række og
undgik stort set alle
ikke at indgå i
ufrivillig og frivillig dialog med komikerne. Hanne
var dog nok den, der klarede det bedst, idet hun fik
Anders Matthesen på glat is ved at spørge til hans
mobilnummer.
Jeg nøjedes bare med at få et billede af Anden på
trappestenen udenfor - mest for bare at gøre min søn
jaloux. Spurgte pænt og fortalte ham at min søn er
stor fan.
Alt i alt en helt kanon eftermiddag og aften med min
kollegaer. Tak for det!