Nogle måneder er nu gået, siden jeg sendte et brev til Carl V. Trommelholt Nielsen i Dokkedal. Og ja, det var som jeg troede. Carl er søn af Peter Nielsen, min oldefar. Faktisk var det Carl, jeg fejlagtig tydede i kirkebogen, som en bror "Lars". Det var Carl, der var født den 3. august 1919. Så min oldefar Peter Nielsen fik rigtig nok 9 børn med Augusta Magnine Nielsen.

Carl's søn Søren Lyngby Nielsen, skrev tilbage til mig og resten af den store familie fik samtidig besked om min henvendelse. Det åbnede op for et hav af informationer og kontakter, som jeg lige nu er midt i at udforske og kontakte.

Fra Søren har jeg fået dette billede, der er taget omkring 1945-50 (tror jeg?). Det viser hele familien - far, mor, 2 drenge og 7 piger. Her fra venstre Dora, Augusta, Valborg, Rita (bagest), Ellen, Oda, Karen Linda, Peter (forrest), Anna Kirstine, Carl og Kristian.



Søren har også skrevet navne og datoer for alle de af Peter Nielsens børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn, som Søren kender til. Og der er nogle stykker. Udover de 9 børn er der i dag 12 børnebørn, 12 oldebørn og 6 tipoldebørn. Hertil skal jo så lægges min farfar som det 10. barn og hans efterkommere med 3 børnebørn, 6 oldebørn og 5 tipoldebørn af Peter Nielsen.

Anna Kirstine’s barnebarn Thomas Nymark Nielsen skrev også et par spændende ord til mig - bl.a. disse: ”Trommel-Peter havde ry af at være en pokkers Karl! Han ryddede engang ”Hadsund-Peter” (toget fra Aalborg til Hadsund) for en bande bøller alene mand. Han kunne også finde på at ro til bal i Hals har jeg hørt, så....”

Ydermere er det også kommet frem, at alle Peters søskende fra Trommelholt emigrerede til USA og at Peter mistede forbindelsen til dem alle. Så her er en kommende opgave i arkiverne.

Carl mener ikke, at han har hørt, at hans far havde fået en søn, før han blev gift med hans mor Augusta. Og en længere telefonsamtale med Peters ældste søn Kristians kone Gunhild underbygger da også et vist hemmelighedskræmmeri omkring den ”uægte” storebror - min farfar Anker.

Gunhild er i dag 84 år og er flyttet til Bellinge på Fyn tæt på sin datter Elsebeth og hendes mand og børn. Den 9 år ældre Kristian døde i 2001- 86 år gammel. Han er begravet i Dokkedal kirke, ligesom fire søstre og Peter selv.

Søren fortæller, at Peter døde 91 år gammel den 28. januar 1980. Han blev begravet i Dokkedal den 2. februar 1980. Dokkedal kirke er jo i øvrigt bygget af både Peter, Kristian og Carl - murerne. Augusta blev oprindeligt begravet i Mou den 11. april 1964, men da Dokkedal kirke blev indviet i 1965, blev hendes jordiske rester flyttet hertil den 19. april 1966. Her ligger hun så den dag i dag sammen med Peter.

Det skønne ved at få Gunhild i røret er iøvrigt, at hun ikke på nogen måde har fralagt sig sit modersmål og dialekt fra Himmerland. Et vidunderligt og nostalgisk genhør fra min barndom.

Gunhild fortæller, at informationen om halvbroderen først blev kendt efter Peters død. En kone til en af Peters børnebørn fortalte det til Kristian, som ikke anede det. Gunhild er også rigtig ked af, at Kristian ikke nåede, at møde sin store halvbror og hans familie - ham ville han gerne have truffet.

Hun fortæller også, at Kristian i mindst tre tilfælde er blevet forvekslet med sin på det tidspunkt ukendte halvbror. Hun mener, at Kristian og Anker må have haft nogen særegne fælles træk.

På Facebook er jeg nu også blevet venner med Søren Lyngby Nielsen og Henrik N. Nielsen (Anna Kirstine’s barnebarn).

Arbejdet fortsætter...

Den har stået på ønskelisten længe. En tur til Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Ønsket om at få styr på de sidste datoer for familien i Sejlstrup har længe stået højt. Således er nyere kirkebøger fra 1891-2003 ikke at finde på Rigsarkivet, men på det landsarkiv, der dækker det sognet man søger efter. Kirkebøgerne fra Fræer (sognet og kirken som Sejlstrup hører under) er der derfor at finde på Landsarkivet for Nørrejylland.



Så i dag havde jeg muligheden for at tilbringe en hel dag i arkivet og via de originale kontraministerialbøger bl.a. finde mine bedsteforældre og oldeforældres dødsdatoer, så jeg kunne finde ud af hvor gamle de blev.

Så der dukkede de op allesammen. Min farmor og farfar. Min farmors far, mor, moster og morbror og ikke mindst min farfars mor og hendes mand, som jeg jo i denne tid bruger lidt krudt på i forbindelse med "fundet" af min farfars biologiske far Peter Nielsens efterkommere.

Af kirkebogen fremgår det således, at min farfars mor Kirstine Berthelsen (f. Jensen) blev født den 26. juni 1889 i Skelund sogn og døde den 24. august 1971 på plejehjemmet i Bælum og blev altså 82 år gammel. Hendes mor og far var husmand Jens Peder Kristensen og hustru Karen Marie Nielsen. Hendes mand Niels Christian Berthelsen, med hvem hun havde yderligere 3 børn, levede et par år længere og døde således den 8. juli 1973 på plejehjemmet i Bælum i en alder af ligeledes 82 år.

Som jeg nævnte i blogindlægget fra den 9. november, så kunne eftersøgningen nu sættes ind på min farfars far - min oldefar Peter Nielsen og Magnine Augusta Nielsens børn. Troen på at jeg i kirkebogen fra Mou Kirke kunne finde barnedåb af deres børn, måtte stå sin prøve. Jeg skulle lede i både ”Fødte mandskjøn” og ditto kvinder. Hvis de to skulle have fået 9 børn sammen (som beskrevet i brevet fra min oldemor Kirstine Jensen), var det min overbevisning, at de måtte have fået det første barn meget hurtigt efter, at de var blevet gift, idet Magnine var 24 år gammel, da hun stod som hvid brud i kirken i 1915. Hvis hun gennemsnitlig får et barn hver andet år herefter, vil hun således være et par og fyrre, da hun får det sidste af deres ni børn. Det ville passe godt med det kvindelige biologiske ur mht. fertilitet. Min forundring er derfor stor, da det ikke lykkedes mig at finde nogen børn de første få år efter brylluppet. Kan jeg have overset nogen?



Men den 3. august 1919, altså næsten 4 år efter deres bryllup, dukker så en søn op: Carl Vilhelm Trommelholt Nielsen. Interessant navn bl.a. fordi egnsnavnet fra Peter Nielsens barndomshjem i Solbjerg er blevet et mellemnavn for deres første (?) søn.

Jeg begyndte straks at Google lidt på ”Trommelholt” og fandt bl.a. denne beskrivelse i Det kulturhistorieske centralregister og et kort med en stedsbestemmelse:

Voldstedet Gårdsens Vold, der er fredet i klasse B, ligger på en naturskabt banke i et tidligere, fugtigt mosedrag, der har omgivet voldstedet. Banken har en diameter på ca. 60 m med stejle, afrettede sider. På Kort- og Matrikelstyrelsens gamle kort (Danmark før og nu) fremtræder Gårdsens Vold som et rundt voldsted omgivet af en våd grav, der eventuelt er naturskabt. På bankens flade er der fundet bygningsrester i form af teglstensbrokker. Voldstedet menes at være de sidste spor efter borgen Trommelholt, som nævnes i 1453 i forbindelse med, at stedet overdrages bispen i Viborg.

Voldstedets placering i det fugtige engdrag taler for, at det oprindeligt er anlagt som tilflugtsborg, castrum. Spor efter en tilhørende gårdbanke med beboelses- og økonomibygninger skal antagelig søges på det faste land. Adgangsveje til voldstedet er ikke fundet, men disse anlæg kan med stor sandsynlighed findes ved en arkæologisk undersøgelse af området uden for fredningszonen.

Generelt set er Gårdsens Vold truet af skovbrug, og ifølge oplysninger til Aalborg Historiske Museum er en del af voldstedet samt mosedraget forsvundet i forbindelse med etablering af en stor sø på østsiden af voldstedet.

Så egnsnavnet er som sådan ikke nyt, men mellemnavnet er alligevel interessant, for der midt i min Google-søgning dukker denne artikel op:

Carl Vilhelm Trommelholt Nielsen 80 år

Fhv. murermester Carl Vilhelm Trommelholt Nielsen, Remisevej 24, Dokkedal, fylder 3. august 80 år. Han er født i Høstemark, men har hele sit voksne liv boet i Dokkedal. Han blev uddannet som murer i sin faders firma og indgik senere sammen med sin ældre bror, Christian Trommelholt Nielsen, i faderens murerfirma, der fik navnet P. Nielsen & Sønner.

Umiddelbart efter anden verdenskrig var Carl V. Trommelholt Nielsen på Island og Færøerne som selvstændig murermester i fem år. For kommunalbestyrelsen i Vestmannahavn byggede han en stor skole. Og i Thorshavn blev det til en del villaer. I Sejlflod kommune byggede familiefirmaet den første store tilbygning til Mou skole. Dokkedal skole byggede de også. Og i 50'erne byggede firmaet omkring tyve statshusmandsbrug i Dokkedal på kanten af Lille Vildmose. En af de interessante byggerier Carl Vilhelm Trommelholt Nielsen har været med til var Dokkedal Kirke, der blev bygget i midten af 60'erne. Han omtaler stadigvæk med stolthed byggeriet af alteret og døbefonden. Carl V. Trommelholt Nielsen, der er bedre kendt af alle - barn som voksen - i Dokkedalområdet som Murer-Carl. Han har som fritidsinteresser haft fodbold og fiskeri. Han var aktiv fodboldspiller indtil nær de halvtreds år, og var i sin tid med til at stifte Dokkedal ungdomsforening, Vagten, der senere blev til idrætsforeningen af samme navn. I dag bliver det kun til fodbold på tv-skærmen.

Den anden store interesse var fiskeri, gennem mange år var han parthaver af grunden med fiskerhuse ved Stejlgabet i Dokkedal, og det er ikke mere end to år siden at resterne af hans mere end hundrede år gamle kog blev brændt på Sankt Hans bålet ud for bademolen i Dokkedal. Carl Vilhelm Trommeholt Nielsen har desuden været medlem af Dokkedal Borgerforening og Dokkedal Husflidsforening, hvor han også en tid var formand.

Carl Vilhelm Trommelholdt holder i forbindelse med sin fødselsdag åben hus fredag den 6 august.

Ja, der er vel ingen tvivl? Det må være en yngre søn af Peter Nielsen. Dog et par ”ubekendte”. Jeg ved ikke hvem personen er, der har skrevet artiklen (Bent Bundgaard - er det et familiemedlem eller blot en egns-interesseret?) og der står ingen steder, hvornår artiklen er skrevet. Det eneste jeg finder, der kan tidsbestemme, er en opdateringsdato af sitet omkring 2006, så måske artiklen er et par år gammel?

Jeg beslutter mig for at gå direkte til sagen og finder via krak.dk en herre ved samme navn og adresse i Dokkedal. Mon ikke det er den samme, der er tale om? Efter lidt kopiering af kirkebogssider, billeder og blogindlæg skriver jeg så et brev til Carl Vilhelm Trommelholt Nielsen - sender brevet, krydser fingre og håber på det bedste...

Jeg har tænkt lidt over det her med at slægtsforske. Jeg tilhører jo en generation, der har oplevet verdenen før og efter Internettet. Slægtsforskningen nyder så småt godt af den computerteknologiske udvikling. Jeg har på det sidste bl.a. haft fornøjelsen af at søge i folketællinger og kirkebøger direkte på nettet. Da jeg startede på slægtsforskningen for blot nogle få år siden, var dette kun muligt i meget begrænset omfang eller slet ikke. I dag er der flere offentlige projekter i gang, der forsøger at digitalisere de gamle dokumenter, papirer og bøger.



Sitet akivalieronline.dk er et forsøg på at få scannet alle kirkebøger og folketællinger, så man på nettet kan ”bladre” i disse hjemme, frem for at skulle på Landsarkiverne eller Rigsarkivet og have fat i originalerne eller de filmede kopier. Det projekt skrider stille og roligt fremad, selvom det er voldsomme mængder af data der er tale om.

Et andet projekt går på at tyde, tolke og dechifrere indholdet i de gamle håndskrevne dokumenter. Forskere tyder og indtaster således dokumenternes indhold i en stor database i Dansk Demografisk Database. Denne database kan man efterfølgende søge i på nettet. Måske denne øvelse kan foretages af intelligente OCR-scannere i fremtiden, så de håndskrevne og snørklede tekster kan læses og oversættes helt automatisk med computerkraft.

Sandsynligvis vil det jeg de sidste år har brugt en masse tid på, ved slavisk at sidde og bladre i de gamle støvede bøger, om 10-20 år kunne søges på nettet med et tryk på en knap: ”Vis min slægt”?

Jeg ved jo ikke rigtig, hvorfor det nu er så interessant for mig, at søge tilbage og få en vished om min slægt, men jeg har en følelse af, at det jeg finder, er noget jeg må og skal give videre til generationerne efter mig. Ikke at alle efterkommere vil interessere sig for dette, nøjagtig som min familie i min samtid, men fordi jeg føler mig overbevist om at andre i min efterslægt vil få og have samme interesse i at grave i sin slægt. Så i første omgang har jeg sagt til min søn Kasper, at han skal arve mit site og bringe slægtshistorien videre... Han er i dag 13 år og griner vel dybest set lidt af min generøse ”gave”. Men han kan glæde sig over, at byrden ikke længere er voldsom tyngende.

Om 100 år har jeg været længe død og borte, men alligevel vil mine skriblerier være bevaret og tilgængelige for eftertiden. Om og hvordan Internettet eksisterer og fungerer om 100 år, har jeg jo ingen ide om - men jeg gad godt vide det - så grav mig op og vis mig det, hvis du tror jeg tør se og vil forstå det :-)

Den 1. juli 2005 trådte nemlig en ny pligtafleveringslov i kraft. Loven betyder at Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek indsamler og bevarer den danske del af internettet. I praksis betyder det, at de to institutioner indsamler internet-materiale ved hjælp af såkaldte 'høstere' (web-crawlere). Høstere er programmer i stil med dem, søgemaskinerne bruger. Netarkivets høstere afsøger nettet fra en række startpunkter (i udgangspunktet alle domæner under .dk) og følger links derfra.

Det fundne materiale opbevares i et fælles arkiv, hvor data af sikkerhedshensyn opbevares på begge institutioner. Arkivet er i min samtid ikke offentligt og kan i udgangspunktet kun bruges til forskningsformål efter forudgående ansøgning til Datatilsynet. At adgangen til dette arkiv vil være tilgængeligt for ”folket” om 100 år er der givet vis ingen tvivl om. Så det er en rar følelse - mit site er blevet udødeliggjort!

Så er jagten gået ind på min farfar Ankers (se billede af ham her) far - Peter Nielsen. Min far døde i foråret og det har skærpet min interesse for at finde min farfars far. Hvem var han og hvorfor fik de ikke hinanden - ham og min farfars mor? Fra tidligere ved jeg, at min farfar blev adopteret i 1918 af hans moster og onkel. Min farfar blev født i 1908 udenfor ægteskab af sin dengang kun 18 år gamle mor Kirstine Jensen, der vel kom i ”uføre” med den kun godt 1 år ældre murer Peter Nielsen fra Veddum. Det kom der et såkaldt ”kongebrev” ud af og siden jeg i 2005 kom i besiddelse af en kopi af dette, har jeg forsøgt at ”knække koden”.



Selve kongebrevet og den senere fremfundne sagsbehandling fra justitsministeriet, frembragte ikke meget andet end navnet, en titel og et sted - murer, Peter Nielsen, Veddum (læs mere om Veddum her). Umiddelbart skulle man tro, at de oplysninger ville bringe mig videre, men det gjorde de ikke. Der var ikke nogen Peter Nielsen, at finde i Veddum. Måske jeg havde overset ham i kirkebøger og folketællinger. Der var meget at lede i og han dukkede bare ikke op.

Men så fremkom der pludselig et brev (s 1, 2, 3, 4). Det var min faster Doris, der for nyligt havde genfundet et gammelt brev fra sin farmor Kirstine skrevet den 10. april 1964 i Solbjerg. Brevet fortæller blandt meget andet, at min farfar (hendes søn og Doris’ far) er syg på dette tidspunkt: ”...jeg har været i Sejlstrup i Vinter det er jo ikke saa godt med far...”. Han dør i januar 1965. Og som ud af ingenting pludselig skriver disse to en halv linie: ”jeg saa i Avisen at min første store Kærlighed er bleven Enkemand hans Kone var 71 Aar og de har 9 Børn”.



Doris er helt sikker på, at den ”første store Kærlighed”, der her er tale om, er ingen andre end Peter Nielsen. Måske dette kunne få mig videre? Første tanke cirklede omkring ”...jeg læste i Avisen...”. Hvilken avis? Og hvad præcist havde hun læst i avisen?

Jeg ringede til min farbror Kristian, der huskede, at have byttet aviser i Sejlstrup som barn. Han mente, at der måtte være tale om én af følgende aviser: Den landsdækkende Jyllandsposten, bøndernes Venstre-avis Aalborg Amtstidende eller Aalborg Stiftstidende, der vist nok var en Socialdemokratisk avis.

Jeg tog på Det Kgl. Bibliotek for at lede i de gamle affotograferede aviser med hjælp fra læsesalens filmapparat. Vurderede, at der nok ikke var tale om en Venstre-avis, da Peter Nielsen jo ikke var landmand, ej heller var Kirstine. Første valg faldt derfor på Aalborg Stiftstidende. Så jeg startede et par måneder før Kirstines datering af sit brev og bladrede fremefter i de mange hundrede siders avisstof. Der er mange dødsannoncer fandt jeg ud af. Men jeg vidste efterhånden, hvor dødsannoncerne var placeret i avisen og så regnede jeg med, at skulle finde en kvinde med efternavnet ”Nielsen”. Og bingo! Jeg kunne have sparet mig at lede i flere måneders aviser. Kirstine havde dateret sit brev, samme dag som hun i avisen, havde læst den dødsannonce, som ”Murer Peter Nielsen” havde indrykket i Aalborg Stiftstidende på side 17.



Nu forstod jeg, hvorfor jeg havde ledt forgæves efter Peter Nielsen i Hellum og Hindsted herreder. Han var flyttet til Dokkedal i Mou sogn under Fleskum herred, der ligger helt ud til Kattegat i øst og op til Limfjorden i Nord.

Nu var det jo pludselig en smal sag at søge i kirkebøgerne fra Mou kirke. Og ganske rigtig efter at have bladret igennem kirkebogen dukkede Peter Nielsen og Augusta Magnine Nielsen op som ”Ægte-viede” den 20. november 1915. Kirstine måtte således opgive hendes ”første store Kærlighed” og giftede sig året efter med Niels Christian Bertelsen den 1. december 1916.

Af kirkebogen fremgår i øvrigt følgende andre informationer i forbindelse med brylluppet i Mou kirke:

Brudgommen:
Ungkarl Peter Nielsen, født Trommelholt, Solbjerg Sogn, Hellum Herred 1888, 9. Februar, Murer af Veddum, Skelund Sogn, Hindsted Herred, Søn af afdøde Boelsmand (Boelssted - en ejendom der er en mellemting mellem en gård og et husmandssted) af Trommelholt Niels Christian Nielsen og afdøde Hustru Ane Kirstine Christensen.

Brud:
Pige Magnine Augusta Jensen, født i Egense By, Mou Sogn 1892, 21. November, opholder sig hos forældre i Egense. Datter af Husejer og Smed i Egense Vilhelm Jensen og Hustru Karoline Thomsen.

Forlover:
Husejer og Smed Vilhelm Jensen af Egense By, Mou Sogn. ”xxxxxx” Søren Christian Jensen af Egense By, Mou Sogn.

Vielse år og dato:
1915, 20. November, Mou

Her er der navne på Peter Nielsens far og mor, der dog begge er døde. Men det gør det muligt at søge i folketællingerne fra Solbjerg Sogn igen og denne gang få vished for Peters familie i Trommelholt, Solbjerg.

Og ganske rigtigt. Dér var de i en folketælling fra 1890:

Samtlige personer i husstanden
Aalborg, Hellum, Solbjerg, Trommelholt, Solbjerg Sogn, Hus, 157, Folketælling-1890, D2683

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Christian Nielsen: 54 Gift: Husfader: Bestyrer Landbruger: Mou Sogn
Ane Kirstine Christensen: 43 Gift: Husmoder: Skelund Sogn
Maren Christensen: 81 Enke: Aftægtskone: Skjørping Sogn
Ane Katrine Nielsen: 21 Ugift: Barn: Solbjerg Sogn
Niels Marinus Nielsen: 12 Ugift: Barn: Solbjerg Sogn
Karl Marius Nielsen: 8 Ugift: Barn: Solbjerg Sogn
Anton Peter Nielsen: 6 Ugift: Barn: Solbjerg Sogn
Peter Nielsen: 1 Ugift: Barn: Solbjerg Sogn

Hans forældre er midalderne og han har i hvertilfælde på dette tidspunkt - året efter hans fødsel - fire ældre søskende. Også hans bedstemor (formodes det) bor på aftægt. Mon ikke han er den yngste og sidste søn? Fra kirkebogen i Skelund sogn finder jeg i øvrigt at faderen Niels Christian Nielsen, der er født i Mou sogn, dør i 1898 i Skelund. Han dør altså som 62 årig... (dette skal verificeres. Står der skrevet noget om hvad han døde af?)

Hans fødsel og dåb dukker også op i Skelund:

Kirkebog, Skelund, Hundsted, Ålborg
Nr. 1 Fødte Mandkjøn, 9 Februar 1888, Peter Nielsen, Døbt 13. Maj, Søn af Gårdejer Niels Christian Nielsen og Hustru Ane Kirstine Christensen, Moder 42 Aar.

...og så bliver han konfirmeret i 1902:

Kirkebog, Skelund, Hundsted, Ålborg 1897-1907, opslag 19
Nr. 6 Konfirmeret 1902 - født i Solbjerg sogn 1888.

Her er data nok til at arbejde længere tilbage i tiden, men næste opgave må nu være at forsøge at lede ”fremefter”. I første omgang for at finde Peter og Magnine’s børn - min farfar Ankers halvsøskende. Fra Kirstine og dødsannoncen ved jeg jo nu, at der er ni børn og at der er børnebørn og oldebørn. Oldebørnene må være på min egen alder. Sandsynligheden for at finde alle ni børn i Mou sogn er stor. Så nu bliver der en del arbejde med at gennempløje Mou kirkes døbte drenge- og pigebørn.

Se iøvrigt det kildemateriale jeg til dato har samlet omkring Peter Nielsen her.

Indimellem har man jo lov at være heldig. Det viste sig at "fagforenings-tråden" gav pote. Allerede dagen efter mailen sendt til Arbejderbevægelsens Arkiver, kom der svar retur. Og hvilket svar! Der var svar på mere, end jeg overhovedet kunne have drømt om! Faktuelle oplysninger om min oldefar Niels Christiansens fagforeningshverv, privatadressen før 1922 og så en omtale i anledning af hans 60 års fødselsdag. Nu kunne en tur på Rigsarkivet, med disse nye oplysninger i hånden, muligvis bidrage til en løsning af mystikken om "det fjerde barn".



Herover ses fanen for Belysningsarbejdernes Fagforening i København. I det følgende får man et vink om, at Niels måske nok ofte har set eller haft denne tæt på sig i perioden 1924 til 1943. I mailen fra Arbejderbevægelsens Arkiver, skriver Hannah Lindén:

København d. 3. august 2006

Kære Peter Lars Jensen

Din oldefar Niels Christiansen var formand for Belysningsarbejdernes Fagforening, København. Han blev valgt til formand den 5. maj 1924 og var deres formand indtil den 28. april 1943. Han var ansat på Strandvejens Gasværk.

Vi har Belysningsarbejdernes Fagforenings arkiv og derfor var det selvfølgelig muligt at finde nogle oplysninger om ham. Medlemsprotokollerne oplyser desværre kun om deres fødselsår og arbejdssted - ikke deres adresse. Men jeg fandt ham i nogle bilag til generalforsamlinger. I 1922 er han opført som boende på Rygaards Allé, men på et bilag fra november 1921 står han opført som boende i Helsingborggade 6, 1.

Skulle du på et tidspunkt ønske at læse noget om Strandvejs-Gasværket er der udgivet et jubilæumsskrift i anledning af værkets 50 år i 1943 - Gas i Gentofte, hedder den. Hvad angår fagforeningen er der udgivet 4 jubilæumsskrifter - henholdsvis 25, 50, 90 og 100 årsjubilæerne. De her omtalte skrifter kan du låne hos os.

Jeg har fundet en lille omtale af din oldefar i anledningen af hans 60 års fødselsdag - den sender jeg dig en kopi af.

Jeg håber dette er en hjælp for dig.

Mange hilsner fra
Hannah Lindén
Arkivet

Jeps, det var det! Der er her rigtig meget at arbejde videre med. Med posten modtog jeg så en lille artikel fra Arbejdsmændenes Fagblad fra 1937 med forskellige oplysninger og lidt historie om Niels Christiansen. Du kan se og læse den her.

I første omgang kan opførelsen af rækkehusene på Rygaards Allé i Hellerup sandsynligvis stedfæstes til 1922 og bedst af alt, fik jeg med i købet familiens adresse, inden de flyttede til Hellerup efter al sandsynlighed i 1922. Det var Helsingborggade 6, 1. på Østerbro i København. Nu var det måske muligt, at fortsætte søgningerne i folketællingerne før 1925?



Jeg kørte lige forbi Helsingborggade 6, på Østerbro og tog et par billleder. Lejligheden ligger der endnu og nr. 6 ser ud til have nogle meget små lejligheder - ét vindue på hver side af opgangen. På billedet her er nr. 6 opgangen længst ude til venstre - lige før den lyse pastelfarvede bygning.

Jeg tog så i dag på Rigsarkivet for at se, hvor meget den nye adresse ville bidrage med. Jeg startede med folketællingen fra 1921:

Folketælling 1921 (side 1 og 2)
Udenbyes Klædebo Kvarter, Bryggervangens Rode, Helsingborggade 6

Lejligheden på Helsingborggade 6, 1. sal tv. har ophold for 5 personer:

1) Niels Christiansen, født: Gørslev Sogn, Præstø Amt 23/5-1877 (44 år), Flyttet til Kbh i 1898. Gift, Lutheran, Husfader, Gasværksarbejder v. Strandvej Gasværk.
2) Ane Elisabeth Christiansen, født: Kongsted Sogn (?) Amt 1/6-1879 (42 år), Flyttet til Kbh i 1900, Gift, Lutheran, Husmoder.
3) Agnes Johanne Christiansen (Friis), født: København 12/10-1902 (19 år), Gift, Lutheran, Hustru.
4) Gerda Marie Christiansen, født: København 17/10-1905 (16 år), Barn, Ugift, Lutheran. Syelev
5) Holger Lars Christiansen, født: København 1/8-1904 (15 år), Barn, Ugift, Lutheran. Snedkerlærling

Denne folketællingen har et par interessante oplysninger. Udover at storesøster Agnes dukker op her gift og med efternavnet "Friis", så ses det også, at Niels kommer til København i 1898, ligesom Elisabeth, der dog først kommer et par år senere i 1900.

Folketællingen fra 1916 afslører, at familien stadig bor i Helsingborggade. I denne folketælling er der ikke så meget nyt:

Folketælling 1916 (side 1, 2 og 3)
Udenbyes Klædebo Kvarter, Bryggervangens Rode, Helsingborggade 6

Lejligheden på Helsingborggade 6, 1. sal tv. har ophold for 5 personer:

1) Niels Christiansen, født: Gørslev Sogn 23/5-1877 (39 år), Gift, Folkekirken, Husfader, Arbejdsmand v. Entrepenør Hoppe, Schous Fabrikker.
2) Ane Elisabeth Christiansen, født: Kongsted Sogn, 1/6-1879 (37 år), Gift, Folkekirken, Husmoder.
3) Agnes Johanne Christiansen, født: København 12/10-1902 (14 år), Barn, Ugift, Folkekirken.
4) Holger Lars Christiansen, født: København 1/8-1904 (12 år), Barn, Ugift, Folkekirken.
5) Gerda Marie Christiansen, født: København 17/10-1905 (11 år), Barn, Ugift, Folkekirken.

Altså lige bortset fra at denne folketælling indeholder informationer om familiens årlige indkomst og betalte skatter. Niels arbejder her som arbejdsmand på kemifabrikken Schous Fabrikker og havde en indkomst på kr. 1.350,- om året. Han betalte 94 øre i skat til staten og kr. 5,89,- til kommunen om året. Hans løn er dermed lige omkring halvdelen af de kr. 2.600,- som hans amerikanske nabo Christian Marwin Jensen, født i 1891, tjener som Bryggeriarbejder på Tuborg (oplysning hentet fra samme folketælling).

Heller ikke "det fjerde barn" dukkede op i disse to folketællinger. Sandsynligheden for en storebror eller storesøster er dog teoretisk set stadig mulig, men det ser lidt usandsynligt ud.

Nu var så turen kommet til folketællingen i 1911. Men hverken denne eller folketællingen i 1906 eller 1901 havde nogen boende i Helsingborggade fra familien Christiansen. Så igen var jeg gået i stå.

Det var tid til, at bruge en af mine "livliner". Min morfars dåbsattest, som min mor og moster fandt frem forleden. Med oplysningerne herfra kunne jeg så køre ud til Landsarkivet for Sjælland m.m. på Nørrebro og fortsætte søgningen i de originale kirkebøger fra ca. 1900 og frem.

Kirkebog for Fredens Sogn 1904-1909, fødte drenge (side 1 og 2)
Navn: Holger Lars Christiansen
Født: 4. august 1904
Dåbsdag: 20. november 1904
Hvor født: Ryesgade 40A, 3.
Forældre: Arbejdsmand Niels Christiansen og Hustru Ane Elisabeth f. Petersen, 25 år gammel. Gift 17. august 1902 i Sct. Johannes Kirke.
Forestod dåben: Pastor Nielsen i Fredens Kirke

Dér dukkede så lige en ny adresse frem, der, hvis jeg er heldig, også er adressen i 1906 og måske 1911. Desværre er jeg nødt til at tage tilbage til Rigsarkivet for at undersøge dette, idet de her på Landsarkivet ikke har disse folketællinger i kopi.

Området omkring Ryesgade er på dette tidspunkt et af de mest tætbefolkede arbejderkvarterer i København (kilde). Ryesgade 40 m.fl. eksisterer i dag ikke længere, idet flere numre på "Østerbro-siden" af Fredensgade blev bortsaneret (hvornår?) og i stedet erstattet af Fredens Park - et grønt område, der strækker sig fra Blegdamsvej langs Fredensgade og hele vejen ned til Sortedams Søen.



Billede af Fredens Kirke i Ryesgade på Østerbro i København.

Også Niels og Elisabeths bryllupsdato og sogn fik jeg foræret - lige til at finde på en af arkivets mange lange rækker af hylder. Sandsynligheden for at Holgers lillesøster året efter også kunne findes, som døbt i samme kirke som Holger, lå lige for og Bingo, der var Gerda:

Kirkebog for Fredens Sogn 1904-1909, fødte kvindekøn (side 1 og 2)
Navn: Gerda Marie Christiansen
Født: 17. oktober 1905
Dåbsdag: 12. april 1906
Hvor født: Ryesgade 40A, 4.
Forældre: Arbejdsmand Niels Christiansen og Hustru Ane Elisabeth f. Pedersen, 26 år gammel. Gift 17. august 1902 i Sct. Johannes Kirke.
Forestod dåben: Pastor Nyborg i Fredens Kirke

Året efter bor de altså stadig i Ryesgade, så vi krydser fingre for, at de også gør det året efter ved folketællingen i 1906. Det må tiden vise. Eftersom Niels og Elisabeth er blevet gift den 17. august 1902 og man fra folketællingen i bl.a. 1916 kan se, at Agnes er født den 12. oktober 1902, ser det ikke ud til, at "det fjerde barn" kan være en ældre bror/søster indenfor ægteskabet. Måske før ægteskabet eller mellem Agnes og Holger. Eller simpelthen en forputtet efternøler?. Der har da vist også været lidt problemer med at passe brudekjolen på bryllupsdagen for Elisabeth?

Her er deres vielse i Kirkebogen fra 1902:

Kirkebog for St. Johannes Kirken 1900-1905, Vielse (side 1 og 2)
Vielsesdato: 17. august 1902 af Pastor Nørgaard i Kirken
Brudgommens navn: Ungkarl, Arbejdsmand, Niels Christiansen (f. 23. maj 1877 i Gørslev), Olfert Fischers Gade, Søn af Husmand Lars Christiansen og Hustru Ane Lisbeth f. Oledatter, Gørslev, 25 år.
Brudens navn: Pigen, Ane Elisabeth Pedersen (f. 1. juni 1879 i Kongsted pr. Borup), Birkegade 15, 1. Datter af Husmand Niels Pedersen og Hustru Marie f. Olsen, Kongsted, 23 år.



Billede af Skt. Johannes Kirke ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i København.

Her er der igen et par nye oplysninger. Navnene på både Niels og Elisabeths forældre, mine tipoldeforældre. Og så noget der ligner de to unge menneskers adresser umiddelbart før de flytter sammen som ægtepar. Igen var sandsynligheden for at finde deres første (?) datter døbt i samme kirke, som de få måneder forinden var blevet gift i ret stor. Og sådan var det da også:

Kirkebog for St. Johannes Kirke 1900-1907, fødte kvindekøn (side 1 og 2)
Navn: Agnes Johanne Christiansen
Født: 12. oktober 1902
Dåbsdag: 16. november 1902
Hvor født: Lille Fredensgade 6, 1. sal
Forældre: Kusk Niels Christiansen og Hustru Ane Elisabeth f. Pedersen, 23 år gammel. Gift 17. august 1902.
Forestod dåben: Pastor Poulsen i kirken.

Her får vi så sandsynligvis adressen på det unge brudepars første fælles bolig og Niels, der tjener til forsørgelse af familien, som kusk. Nu må vi så se om næste besøg på Rigsarkivet kan vride mere ud af et par folketællinger.



Lille Fredensgade er i dag en lille kort lukket sidegade til Fredensgade parallelt med Ryesgade på "Nørrebro-siden" - måske har den altid været det (lukket)? Nummer seks ses på billedet herover, som den midterste opgang.

Det var en lang dag i magasiner og på læsesale og desværre lykkedes det heller ikke i dag, at løse mystikken omkring det lille 4-tal i folketællingen fra 1930 og det mulige "fjerde barn" i den lille familie Christiansen.

Se iøvrigt det kildemateriale jeg til dato har samlet omkring Niels Christiansen her.

Min mormor Thea døde den 18. juni 2001. Måske ikke så overraskende sad jeg nogle år senere med en følelse af, at der var en stribe spørgsmål, jeg gerne ville have stillet hende. Men nu var det desværre for sent. Nogle år senere i august 2004 snakkede jeg med min mor om mormor og familien og hun syntes, at jeg skulle tage kontakt til en af mormors brødre, der stadig var i live, min mors onkel Magnus, i Skibby i Hornsherred på Sjælland, ikke langt fra min arbejdsplads i Jægerspris.

Det syntes jeg lød som en god ide. Jeg forestillede mig, at jeg, måske efter arbejde, lige kunne køre et smut forbi Magnus og få en lille snak om hans søster og familien. Så jeg skrev et lille brev, om hvem jeg var og hvad jeg gerne ville tale med ham om og puttede det i postkassen. Jeg husker ikke selv min mors onkel Magnus og jeg tvivlede endnu mere på, om han havde nogen ide om hvem jeg var, så jeg vedlagde lidt information om mig selv. Få dage senere kom der svar tilbage - fra Magnus' kone Ruth. Magnus var død, ugen forinden. Lidt underligt og tankevækkende!

Jeg kontaktede Ruth og kondolerede og hun kunne fortælle, at Magnus igennem længere tid havde været syg og faktisk på det sidste ikke kunne tale, så jeg kom altså ikke blot en uge for sent. Ruth fortalte mig lidt om familien og lovede at sende lidt materiale bl.a. nogle billeder med hendes kommentarer på bagsiden og et par kopier af små artikler om Magnus's barndom, som hun og Magnus havde fået trykt i bl.a. ugebladet Hjemmet (se og læs dem her). Det var rigtig sødt af hende.

Samtidig syntes hun, at jeg skulle tage kontakt til Magnus's bror Einar. Einar Nilsson som var den ene af de to sidste af mormor Theas ni søskende, der stadig var i live. Jeg ringede til Einar og han var meget imødekommende og vi aftalte at mødes. Men så blev det hverdag, arbejde og lige en jordomrejse og tiden gik - mere end et år faktisk. I sidste uge ringede jeg så igen til ham, for at høre om vores aftale om at mødes stadig stod åben. Det gjorde den.



I dag kørte vi så op til Udsholt ved Rågeleje i Nordsjælland for at besøge Einar i hans sommerhus. Vi havde købt en stribe smørrebrød og et par øller og havde taget et gammelt fotoalbum, og nogle billeder af min mor, far og søster med.

Einar tog imod os ude foran sommerhuset og vi blev budt velkommen og indenfor. Einar er næsten 93 år gammel og er lidt svær til bens, men han kommer rundt med lidt hjælp fra forskellige hjælpemidler. Vi blev begge lidt paf over hvor meget han i udseende mindede om min mormor. Øjne, mund og mimik. Efter kort tid blev vi inviteret ud i haven og vi dækkede hurtigt op til lidt frokost og startede hyggesnakken.

Jeg satte videokameraet på stativ og satte det igang. De næste godt to timer fortalte Einar så om sine forældre, bedsteforældre, sin barndom, sine søskende, stedet hvor de boede på Østerbro i København, sit arbejde, sine kærester, sin kone og meget mere. Einar var en flot fyr, der dyrkede meget sport i sine unge dage, blev grosser på Grønttorvet og giftede sig med sin smukke og søde østrigske kone Hedi (se billedet herunder). Hun var såkaldt "wienerbarn", der efter krigen forblev i Danmark. Sammen fik de to børn, min mors fætter Lars og kusine Dorte, som ofte var på besøg i min mors barndomshjem i Karlslunde.



Først på eftermiddagen slukkede vi så for videokameraet og takkede Einar mange gange for sine mange historier, pakkede vores ting og sagde farvel. Det havde været rigtig hyggeligt og lidt sjovt at møde et familiemedlem, som man dybest set intet vidste om. Jeg tror også, at Einar hyggede sig. Jeg tror, at han ligesom min mormor havde, har et veludviklet "selskabs-papegøje-gen" :-)

På vej ud af døren fortalte Einar, at han helt tilfældigt også var blevet interviewet af Caroline Phillip Juul den 20. juni til en artikel om sine oplevelser igennem livet. Artiklen kan ses og læses her - side 1 og 2.

Opdateret 13. august 2006: Einar ringede i dag og takkede rigtig mange gange for den lille pakke vi havde sendt til ham. Han var helt rørt og sagde at vi jo måtte forstå, at han meget nemt blev "blød om hjertet" :-) I pakken var der en stribe billeder og et videobånd med optagelserne hjemme fra ham.

Peters morfars far og mor, Niels Christiansen og Elisabeth Ane Christiansen har længe ligget ubeskrevet hen i anetavlen. Men i dag lykkedes det på Rigsarkivet, at få lidt "hul" på den del af familien og et lille mystisk notat dukkede i den forbindelse op i Folketællingen fra 1930. I første omgang er det her Niels' historie, der søges afdækket.



Efter lidt hjælp fra min mor Anne Lise med adressen på Niels og Elisabeths daværende hjem i Hellerup, lykkedes det ret hurtigt via den nyåbnede og netop offentligt tilgængeliggjorte Folketælling fra 1930, at finde den lille familie i rækkehuset på Rygårds Allé 60.

Folketælling 1930 (side 1 og 2)
Gentofte Kommune, Hellerup, Rygaards Allé 60

Rækkethuset har ophold for 4 personer:

1) Niels Christiansen, Husfader, Belysningsarb., Fagf. formand, født: Gørslev Sogn 23/5-1877, gift 1902, 4 levende børn, ingen døde. (53 år)
2) Elisabeth Ane Christiansen, Husmoder, født: Kongsted Sogn 1/6-1879 (51 år)
3) Holger Lars Christiansen, Barn, Snedkersvend, født: København 1/8-1904, Ugift, (25 år)
4) Gerda Marie Christiansen, Barn, Syerske (hjemme), født: København 17/10-1905, Ugift (24 år)

I folketællingen fremgår det, i et tilføjet notat, at familien skulle have "4 levende børn". Den ene kendes ifølge min mor Anne Lise. Det er Holger og Gerdas storesøster Agnes Christiansen, men hun er på dette tidspunkt efter al sandsynlighed flyttet hjemmefra. Men andre har Anne Lise aldrig hørt om. Hvem den fjerde så i givet fald skulle være, må undersøges nærmere.

Niels Christiansen var fagforeningsformand i København. Ifølge folketællingen i Wesselsgade 24 på Nørrebro lige bag Peblingesøen. Hvilken fagforening der er tale om, vides p.t. ikke. Et gæt kunne være Dansk Arbejdsmandsforbund (forkortet DAF), der blev stiftet i 1897 og som i en periode holdt til i Wesselsgade.

For en mere sikker fastsættelse af Niels Christiansens fødselsdato, kunne ovenstående sogns kirkebog vise følgende:

Kirkebog 1877 (side 1 og 2).
Bjæverskov Herred, Gørslev Sogn

Niels Christiansen, født 23. maj 1877 i Bjæverskov Herred, Gørslev
Døbt 16. september 1877 i kirken
Forældre: Gaardmand Lars Christiansen & Hustru Ane Lisbeth Olsdatter
Moderens alder: 41 år (muligvis er dette rettet til 21 år?) af Gørslev Mark(?)
Båret af Gaardmand Jens Hansens hustru, Faddere(?): Tømrer Ole Olsen, Gaardmand Jens Hansen, Tjenestekarl Jens Christiansen af ???

Her fremkom så navnene på Niels' forældre (mine tipoldeforældre). Så vi er nu nede på Køge-egnen og kan næste gang lede videre via denne tråd.


Opdateret 2. august 2006: Har i dag været endnu en tur på Rigsarkivet for at forsøge at få vished om "det fjerde barn". Forsøgte derfor at finde yderligere oplysninger om Rygaards Allé 60 i folketællingerne. Der var intet at finde i folketællingerne fra 1906, 1911, 1916 og 1921. Rygaards Allé eksisterer, men ikke nummer 60. Derimod var stort set samme oplysninger fra folketællingen i 1930 også at finde i folketællingen fra 1925:

Folketælling 1925 (side 1 og 2)
Gentofte Kommune, Hellerup, Rygaards Allé 60

Rækkehus har ophold for 4 personer:

1) Niels Christiansen, Husfader, fagforeningsformand, født: Gørslev Sogn 23/5-1877 (48 år)
2) Elisabeth Ane Christiansen, Husmoder, født: Kongsted Sogn 1/6-1879 (46 år)
3) Holger Lars Christiansen, Søn, Snedker, født: København 1/8-1904, Ugift (21 år)
4) Gerda Marie Christiansen, datter, Syerske, født: København 17/10-1905, Ugift (20 år)

Bopæl den 5 november 1924: Hellerup, Rygaards Alle 60

Folketællingen er underskrevet (og udfyldt?) af Niels Christiansen selv.

Jeg havde tidligere på dagen været forbi med et kamera og taget et billede af huset og en arkivar på Rigsarkivet kunne, ved blot et hurtigt blik på billedet, fortælle, at dette sandsynligvis er "bygget i tyverne".



Det fortæller så, hvorfor jeg ikke kunne finde nummer 60 i folketællingerne fra 1906, 1911, 1916 og 1921. Huset var ikke bygget og de boede simpelthen et andet sted. Af folketællingerne fra 1925 og 1930 ses det, at både Holger og Gerda er født i "København", men det er ikke rigtig nok til at finde familien i folketællingerne.

Farmor Anne Lise og hendes storesøster Lone havde dog i mellemtiden gravet Holgers døbsattest frem, som angiver sognet i København og dermed en indgang til kirkebøgerne, men nok ikke en adresse, der er nøglen til søgning i folketællingerne.

Planen er derfor nu, at grave lidt i Niels' fagforeningshistorie. Jeg har derfor kontaktet Arbejderbevægelsens Arkiver på Nørrebro med denne mail og håber dér måske, at kunne grave en adresse frem:

Kære Arbejderbevægelsens Arkiv,

Jeg slægtsforsker i øjeblikket i min morfars aner og er gået lidt i stå og håber derfor på, at I måske kan hjælpe mig videre. Det drejer sig primært om en adresse, men naturligvis også anden information, hvis det findes.

Jeg søger oplysninger om min oldefar Niels Christiansen, der ifølge Rigsarkivets Folketællinger fra 1925 og 1930 var ”Fagforeningsformand”. Ifølge folketællingen fra 1930 i ”Wesselsgade 24” på Nørrebro i København. Hvilken fagforening der er tale om, vides desværre ikke.

Af folketællingen fra 1930 fremgår det yderligere, at han var ”Belysningsarbejder”.

Så måske der i 1930 findes et forbund, der hedder ”Belysningsarbejdernes Fagforbund” i Wesselsgade 24?

I både 1925 og 1930 har han bopæl på Rygaards Allé 60 i Hellerup. Disse rækkehusboliger er efter al sandsynlighed bygget først i tyverne, hvorfor jeg via jeres arkiv håber, at kunne finde ud af hvor han boede umiddelbart før Rygaards Allé 60.

Niels Christiansen er født i Gørslev den 23/5-1877 og er altså i 1925 og 1930 h.h.v. 48 år og 53 år gammel. Fødselsdatoen er dobbeltchecket med Gørslev Sogns kirkebøger.

Med håb om at I ligger inde med ”gennembruddet” :-)

På forhånd mange tak for hjælpen!

Venlig hilsen
Peter Lars Jensen
Web: www.pro.peterlars.dk
Blog: www.peterlars.dk/weblog

For godt 3 uger siden modtog jeg en kommentar på et tidligere blogindlæg fra en ukendt kvinde, der skrev følgende: "Min ane er Margrethe Pedersdatters bror Peder Adamsen Pedersen født 1779 i Sejelstrup, Fræer sogn, Hellum Herred, Aalborg Amt. Jeg har oplysninger om flere af deres aner og sender dem gerne hvis det har interesse". Kvinden hedder Vibeke Foldager og bor i Støvring i Himmerland. Og ja det havde da naturligvis interesse. Kort tid efter modtog jeg en meget lang og detaljeret mail fra Vibeke, der med et slag bragte slægten 13 generationer bagud til en fødsel i Skibsted Sogn i 1618 af en dreng ved navnet Søren Jørgensen, der senere i livet giftede sig med en kvinde - Inger Ogaard, der ligeledes var født i Skibsted Sogn i 1622 - hurra!



Først lige lidt om min tipoldemor Nikoline Larsen, der for mig er blevet noget lidt specielt i forhold til mine aner i Himmerland. Det er der flere grunde til. Måske nok først og fremmest er hun en af de første aner, der eksisterer et billede af. Dernæst får man et indtryk at en kvinde, der i sine unge år må have været igennem megen smerte. Allerede i en alder af 24 år mister hun sin jævnaldrende mand Anders Peter Nielsen, der dør af tæring (menes at være et gammelt udtryk for tuberkulose) og med hvem hun året forinden mister en datter med (Johanne Kjerstine Nielsen). De når også, at få en søn, Niels Johan Nielsen, om hvem det vides, at han var lettere retarderet. Så alt i alt var livet hårdt ved Nikoline i hendes unge år. Senere gifter hun sig igen med min tipoldefar, tækkemanden Niels Jakobsen og får fire børn heriblandt min oldemor Johanne Kirstine Jakobsen, som altså "arver" den afdøde første datters navn.

Nikoline Larsen markerer også tidsmæssigt et brud med den oprindelige navngivning fra gammel tid. Hendes efternavn har hun fået fra sin fars fornavn Lars, men generationen før ville have tilføjet -datter til efternavnet, altså Larsdatter. Nikolines børn derimod opkaldes ikke længere efter faderens fornavn, men tager efternavnet fra faderens efternavn, som det fortsat gøres helt frem til vor tid. Det har jeg skrevet meget mere om i forhold til Nikoline her.

Slutteligt er det efter al sandsynlighed også Nikoline, der har skrevet en passage i kvitteringsbogen og tilføjet et par noter med blyant, som hendes far "smeden" Lars Nielsen oprindeligt benyttede for at holde styr på betalte skatter og afgifter og som hendes mand Niels Jakobsen, tækkemanden også benyttede for at holde regnskab med sine tækkeopgaver. Til dato er det det ældst kendte skriftelige vidnesbyrd skrevet af mine aner.

Nå, tilbage til Vibeke Foldagers detaljerede mail. Vibeke havde fundet sammentræffet ved at søge på vores hjemmeside og kunne matche med hendes anetavle. Som hun skrev havde hun yderligere oplysninger om Margrethe Pedersdatters aner. Margrethe Pedersdatter er Nikolines farmor. Mailen indeholder således navne, fødselsdatoer, bryllupsdatoer, børn og dødsdatoer for 5 generationer før Margrethe Pedersdatter. Selv havde jeg fundet Margrethe Pedersdatters forældre som de ældste i min søgen i arkiverne - Peder Adamsen og Anna Jensdatter. Men Vibeke kunne altså tilføje yderligere 4 generationer på Peder Adamsens fars side og det er jeg hende meget taknemmelig for, da det har sparet mig for rigtig mange arkivtimer. Internettet er smart til rigtig mange ting!

Samtidig har Vibekes oplysninger bidraget til en nærmere fastsættelse af "starten" på bosættelsen i Sejlstrup (måske!?). Gården i Sejlstrup ser således ud til at være blevet bygget/erhvervet (?) af netop Margrethe Pedersdatters forældre - Peder Adamsen, der kom fra Blendstrup egnen og Anna Jensdatter der var født i Skørping Sogn. I følge Vibekes oplysninger blev de nemlig gift den 12. november 1775 i Fræer kirke - kirken de efterfølgende mange generationer i Sejlstrup blev døbt, konfirmeret, gift og begravet i.

Ældste datering i familien er således blevet Margrethe Pedersdatters tip-tip-oldeforældre Søren Jørgensen fra Skibsted Sogn født i 1618 og hans kone Inger Ogaard ligeledes født i Skibsted Sogn i 1622. Det er "Christian IV-tid" og altså 388 år siden!

En stor og speciel tak til Vibeke Foldager :-)

På vejen hjem til Vejle fra en tur til Vesterhavet kørte vi igennem Skørping. Det er min fars families omegn og i første omgang tog vi dertil for at tanke benzin på bilen, men derefter for at købe et par brunsvigere hos bageren i Skørping. Men vi var for sent på den - "Det er morgenbrød". Det var vel over frokost, så de karakteristiske "brunsviger-både", som jeg fik her som barn, var udsolgte. Dem må vi så have til gode til en anden gang. Efter bageren stoppede vi hos byens blomsterhandler for at købe et par roser i potter. Indehaveren havde boet i Skørping i 35 år og hun kendte lidt til familien. Også Kaj og Lissy, der begge boede her i Skørping, og som hun bemærkede døde få år efter hinanden for et par år siden. Kaj var min fars fætter. Derefter kørte vi de små 5 km til den lille landsbykirke i Fræer. Her ligger min farmor Ebba (se også her) og farfar Anker begravet. Vi plantede de to små roser og børnene rev lidt omkring gravstenen og vi kiggede lidt rundt inde i kirken, der stadig har den gamle døbefond, som adskillige i slægten har fået vand til håret fra.



Efter besøget på kirkegården kørte vi det lille korte stykke ned til gården i Sejlstrup blot et par kilometer fra Fræer. Et par glade hunde tog i mod os bag gitterporten til gårdspladsen. Umiddelbart ligner den sig selv. Har stadig de samme farver, som da jeg var barn. Hvidkalket med gule optegninger og rødbrune vinduesrammer, døre og porte. Det gamle kastanjetræ for gavlen af stuehuset ud til vejen var dog blevet fældet. Desværre nåede jeg aldrig at få fat i nogle af de kastanjer, vi som børn samlede op ved træets fod og med farmors hjælp lavede små tændstik-dyr ud af. Men for sent var det nu om alle omstændigheder, for oprindeligt var det meningen, at jeg ville have haft en håndfuld med på min første jordomrejse i 1993, for diskret at plante dem ved den kinesiske mur. Et af farmors store, men for hende utopiske ønsker, var en gåtur på muren. Men det lykkedes ikke at få de små blanke og smukke knolde med på rejsen til Kina den gang.



En lille overdækket terrasse var opført fra stuehuset og ud til græsplænen, hvor de gamle frugttræer stadig står - pære og æbler - bag den nu høje hæk ud til vejen. Den nye ejer har ydermere ryddet arealet fra haven og det gamle hønsehus og ned til bækken og kilderne og er i gang med at opdæmme en lille sø. Også bag laden ved møddingen var der arbejde i gang.



Efter kigget på gården hoppede vi ombord i bilen igen og kørte sydpå mod Hadsund. Her blot 20 km sydøst for Sejlstrup ligger herregården Visborggaard, hvor min farmor Ebba (se også her) og farfar Anker mødte hinanden. De tjente begge på Visborggaard. Ebba som kogekone og Anker som arbejdsmand. Da de blev gift i i 1935 arvede de gården i Sejlstrup og fortsatte livet der. Visborggaard er i dag en såkaldt "socialpsykiatrisk boform" - et hjem for sindslidende drevet af psykiatrien i Nordjyllands Amt.

Ved gennemgang af folketællingerne fra 1845, 1840, 1834, 1801 og 1787 er der nu ikke flere folketællinger, der kan vrides viden ud af og kaste lys over slægten på den lille gård i Sejlstrup i Nordjylland. Alle folketællinger fra 1950 og tilbage til 1787 er nu fundet og gennemlæst. Hvad der er sket for slægten før 1787, kan nu sandsynligvis og i et vist omfang kun læses i kirkebøgerne fra før dette årstal.



I forhold til indlægget fra den 16. august 2005, hvor Margrethe Pedersdatter dukkede op i folketællingen fra 1860, som 71-årig enke og Niels Jensen tilbage i folketællingerne fra 1850, ses begge disse, mine tip-tip-tip-oldeforældre, igen i tællingerne fra 1845, 1840 og 1834 sammen med de to sønner Peder (pottemageren) og Lars (smeden).

Der var kun to tidligere folketællinger i Kongeriget før disse, og der er et ordenligt spring ned til den næste godt 30 år tidligere. Den mellemlæggende periode fra 1801 til 1834 er en begivenhedsrig del af Danmarkshistorien, hvor vi kommer til at holde på den forkerte hest - Napoleon, bliver angrebet af England, der som krigsbytte tager hele den danske flåde med sig, mister Norge til Sverige, går statsbankerot og efterfølgende oplever en landbrugskrise - 30 år med kriser og nedgang. Måske det er forklaringen på, at der ikke bliver lavet folketællinger i denne periode?

Ved folketællingen i 1801 møder vi igen Margrethe Pedersdatter. Nu er hun kun 14 år gammel. Hun har to storebrødre - Peder og Jens, der åbenbart ikke arvede huset? Hvorfor mon ikke det?

Folketælling 1801

"Huset" har ophold for 6 personer:

1) Peder Adamsen, Mand, 59 år, Gift i 1. ægteskab, Husmand med jord og Snedker
2) Anne Jensdatter, Hans kone, 53 år, Gift i 1. ægteskab
3) Peder Pedersen, Deres barn, 21 år, Ugift
4) Jens Pedersen, Deres barn, 14 år, Ugift
5) Margrethe Pedersdatter, Deres barn, 11 år, Ugift
6) Anne Christensdatter, Plejebarn, 4 år, Ugift

Her møder vi så også endnu et par aner. Mine tip-tip-tip-tip-oldeforældre Peder Adamsen og Anne Jensdatter. Dét ville have glædet min gamle far, der altid gerne ville have været håndværker og gerne snedker, evner han i udpræget grad havde, inden han for nu snart ti år siden blev syg. Måske han havde arvet sine evner fra Peder Adamsen :-)

Den sidste folketælling er fra 1787, det samme år brug af træhest, hundehul og halsjern som straf bliver forbudt. Også her optræder Peder "snedker" og hans lille familie:

Folketælling 1787

"Huset" har ophold for 5 personer:

1) Peder Adamsen, Mand, 41 år, Gift i 1. ægteskab, Husmand og Snedker
2) Anne Jensdatter, Hans kone, 36 år, Gift i 1. ægteskab
3) Peder Pedersen, Deres barn, 9 år, Ugift
4) Jens Pedersen, Deres barn, 3 år, Ugift
5) ????, ????, 22 år, Ugift

Margrethe Pedersdatter er her endnu ikke kommet til verden. Hvem den femte og sidste er vides endnu ikke, idet dennes navn, erhverv eller eventuelle familiære stilling det endnu ikke er lykkedes at tyde ud fra folketællingens snirklede håndskrift. Sandsynligvis er der tale om en "ansat", idet alderen på de 22 år, placeret nederest i listen, indikerer dette.

Nu er der altså så kun kirkebøgerne at fortsætte i...

Se hele min families stamtræ her>>

Så fik jeg endelig hul på lidt af mystikken omkring Nicoline Larsens forældre. Nicoline står i "Kvitteringsbogen" noteret som "født Larsen". Nicoline blev født den 5. oktober 1856, hvorfor folketællingerne omkring dette årstal måske kunne fortælle lidt om hendes forældre. Folketællingen fra 1860 afslører at Nicoline Larsen er datter af Lars Nielsen og Ane Kjerstine Hansen. Hvordan det? Skulle hun så ikke hedde Nielsen?



Jeg fik i dag pløjet mig igennem folketællingerne fra 1870, 1860, 1855 og 1850. Det ser heraf ud til, at Nicoline boede hele sit liv på gården i Sejlstrup. Første folketælling hvor hun optræder, er da hun er 4 år gammel i 1860, hvor gården har ophold for 6 personer:

Folketælling 1860

1) Lars Nielsen, 32 år, Gift, Her i Sognet, Husmand, Smed, Husfader
2) Ane Kjerstine Hansen, 43 år, Gift, Storvorde Sogn, Aalborg Amt, Hans kone
3) Maren Margrethe Larsen, 8 år, Ugift, Her i Sognet, deres datter
4) Nicoline Larsen, 4 år, Ugift, Her i Sognet, deres datter
5) Niels Sine Larsen, 1 år, Ugift, Her i Sognet, deres datter
6) Margrethe Pedersdatter, 71 år, Enke, Her i Sognet, Husfaders Moder

Her står der, at hun er datter af Lars Nielsen og Ane Kjerstine Hansen og at hun har en 4 år ældre storesøster, Maren Margrethe og en 1 år gammel lillesøster Niels Sine. De har alle efternavnet Larsen.

Jeg undrede mig længe over, hvordan det nu kunne være, at pigerne hed Larsen. En tanke var at Ane Kjerstine Hansen havde fået dem med en anden mand med efternavnet Larsen. Det lød ikke usandsynligt, idet Ane Kjerstine var pænt oppe i alderen, da hun fik den ældste, Maren Margrethe. Ane Kjerstine var da 35 år gammel.

Men folketællingen fra 1855 skød en pil igennem den teori, som jeg senere vil beskrive. Matriklen omtales nu som "et hus" og har ophold for 4 personer:

Folketælling 1855

1) Margrethe Pedersdatter, 66 år, Enke, Her i Sognet, Husmands Enke, Lever af sit jordlod
2) Lars Nielsen, 27 år, Gift, Her i Sognet, Husmoders Søn, Smed, Husfader
3) Ane Kjerstine Hansen, 37 år, Gift, Storvorde Sogn, Aalborg Amt, Hans kone
4) Maren Margrethe Larsen, 3 år, barn, Her i Sognet, deres datter

At der nu er tale om et hus, kan muligvis forklares ud fra dette gamle kort dateret "Seglstrup 1842-1899", hvor "gården" blot består af et par huse, hvoraf den nordligste ser ud til at have en enkelt længe langs vejen og er noteret som "Smedie". Måske længen er blevet bygget på mellem 1855 og 1860 og dermed er gået fra at være et "hus" til at være en "gård"? Lars Nielsen har i hvert tilfælde fået sin forretning på landkortet - glimrende markedsføring :-)



Tilbage til det med efternavnet. Som det ses af folketællingen i 1855 er Lars Nielsen og Ane Kjerstine Hansen også på dette tidspunkt gift og de har fået Maren Margrethe sammen 3 år tidligere og får så senere, ifølge folketællingen fra 1860, de to yngste i 1856 og 1859. Altså må det være deres fælles børn.

Måske de i stedet er opkaldt efter deres faders fornavn, Lars? Bingo!

Efter lidt faglitterær læsning viser det sig, at stort set alle danskere før 1850'erne, som boede på landet, havde et ”fadernavn” også kaldet et ”patronym”. Efternavnet blev konstrueret ud fra faderens fornavn. Jens Hansens datter Maren og søn Niels kom derfor til at hedde h.h.v. Maren Jensdatter og Niels Jensen. Giftede Maren sig senere, beholdt hun som hovedregel sit navn - for uanset hvad hendes mand måtte hedde, var hun jo stadig "datter af Jens".

Efter 1828 sløjfede myndighederne brugen af "-datter", hvorfor pigerne nu også fik et patronym sluttende på "-sen". Altså kom både Maren Margrethe, Nicoline og Niels Sine til at hedde Larsen.

Ved navneloven af 1828 forsøgte myndighederne at indføre faste slægtsnavne for alle, men først med en indskærpelse af loven i 1856 begyndte den nye navngivningsmetode så småt at vinde frem. For landbefolkningen var det ret uforståeligt, hvorfor børn skulle døbes, som om de var døtre og sønner af deres bedstefædre, i stedet for fortsat at gøre, som man havde gjort i århundreder.

Til almindelig tidsbetemmelse kan det, her omkring 1850'erne nævnes, at den folkekære Kong Frederik VII sammen med Grevinde Danner i 1854 køber Jægerspris Slot af staten. Kongen og Grevinden nyder, modsat aristokratiet og borgerskabet, stor popularitet blandt landets jævne befolkning og slottet bliver et elsket og værdsat tilholdssted for parret til deres sidste dage. Jeg arbejder i dag på Jægerspris Slot - min egen lille forbindelse til dette tidsrum.

Ved folketællingen i 1850 står huset i Sejlstrup opført til at have ophold for 5 personer og her møder vi så min tip-tip-tip-oldeforældre - Niels Jensen og Margrethe Pedersdatter. Lars er blot 22 år gammel og han bor sammen med sin 3 år ældre bror, der er pottemager. Begge har de patronym efter deres far Niels:

Folketælling 1850

1) Niels Jensen, 54 år, Gift, "Valsted" Sogn, Aalb. Amt, Husmand, Lever af sin Jordlod
2) Margrethe Pedersdatter, 61 år, Gift, Her i Sognet, Hans kone
3) Peder Nielsen, 25 år, Ugift, Her i Sognet, deres Søn, Pottemager
4) Lars Nielsen, 22 år, Ugift, Her i Sognet, deres Søn, Smed
5) Niels Nielsen, 33 år, Ugift, Blendstrup Sogn, Aalb. Amt, Tjenestekarl

Niels og Margrethe er gift og da Niels ikke er født i sognet, tyder det på at matriklen igen er gået i arv igennem en datter. Så mon ikke Margrethes far også tidligere havde boet i huset? Han hed i hvert tilfælde Peder. Vi er ved at være langt tilbage i tid. Niels og Margrethe er begge født i 1700-tallet - Niels i 1796 og Margrethe i 1789. Margrethe blev således født blot et år efter, at det forhadte og undertrykkende stavnsbånd blev ophævet med hjælp fra den unge Kong Frederik VI, der i realiteten havde været regent siden 1784 grundet bl.a. sin far Kong Christian VII's tiltagne sindsyge.

Hvem Niels Nielsen i øvrigt er vides endnu ikke, idet hans erhverv eller eventuelle familiære stilling det endnu ikke er lykkedes at tyde ud fra folketællingens snirklede håndskrift.

(Opdateret 23. august 2005: Har ved hjælp af DIS-Danmark fået tydet Niels Nielsens hverv; han er tjenestekarl og derfor sandsynligvis ansat og ikke en del af familien).

Se hele min families stamtræ her>>

Så har jeg igen brugt nogle timer på Rigsarkivet i København. Det er stadig granskning af folketællingerne fra min fars fædrene gård det handler om - "fædrene" er måske så meget sagt, idet meget tyder på, at gården flere generationer tilbage er gået i arv gennem familiens mødre. I dag nåede jeg de sidste to originale folketællinger fra 1921 og 1916 - originale fordi de er de ældste originale folketællings-arkivalier man kan få adgang til at bladre i. Folketællinger fra før 1916 kan kun læses som filmkopier. Disse er så til gengæld væsentlig hurtigere at søge i både p.g.a. filmteknik og fordi man ikke skal vente på at Rigsarkivaren finder dem frem.



Så i dag nåede jeg også folketællingerne fra 1911, 1901 og 1890 på film. Enkelte folketællinger er også lagt på Internettet og der fandt jeg også en udskrift fra folketællingen i 1880. Alle folketællingerne fra dagens høst kan frit refereres fra, da de ikke er underlagt lovgivning omkring offentliggørelse (80-års reglen).

Jeg arbejder stadig efter at finde familiens arvinger til gården gennem generationerne. Ledetråden har været den tidligere omtalte lille "Kvitteringsbog", hvori en række navne og deres dødsdatoer er opgivet. Uden på bogen står der "Lars Nielsen, Seilstrup", hvorfor man må tro at det er hans bog. Bogen ser dog ud til at være gået i arv via flere forfattere.

På første side står der, at det er en "Kvitteringsbog for Lars Nielsen i Seilstrup". Siden efter opgøres Matr. no. 12 (gårdens matrikelnummer) for "Gammelskat" og gårdens jord "Hartkorn", herunder visse dele ager og eng. Der er også fællesjord under gårdens hartkorn. Det opgøres at der er fælles jord med Matr. No 15 og Matr. No. 10. Herefter er der så på hver side et nyt år startende med 1858 og frem til 1896 opgjort betaling af terminer, skat m.v.

Bagest i bogen findes et segl udstedt af "Grevskabet Lindenborg". Interessant er de øvrige sider her bag i bogen. De indeholder en opgørelse af "Tækkearbejde 1921". Det må formodes at være skrevet af Niels Jakobsen, tækkemanden, min tip-oldefar.

Også her bag i bogen er der 3 sider med en optegnelse over navne. Der er tre forskellige forfattere hvoraf de to sidste er sikkert kendt. Et lille afsnit om Nicoline Jakobsen, min tip-oldemor er tilføjet af Ebba Jensen, min farmor. Det sidste afsnit er skrevet af min faster Doris efter farmors død i 1988. Hvem den første skribent er vides p.t. ikke. Der er endvidere tilføjet (af en 4. person?) små blyants noter over visse navne i dette første afsnit bl.a. "Min Fader" og "Min Moder".

Flere af navnene i bogens liste begynder nu at dukke op i folketællingerne, særligt den ældste og sidst fundne fra 1880, der indeholder følgende beboere på gården:

Folketælling 1880

1) Anders Peter Nielsen, 23 år, Gift, Husfader, født i Thorup Sogn
2) Nicoline Larsen, 23 år, Gift, Husfaderhusmoder, født her i Sognet
3) Niels Johan Nielsen, 2 år, Ugift, deres Barn, født her i Sognet
4) Lars Nielsen, 51 år, Gift, Husmoderens Fader, født her i Sognet
5) Ane Kjerstine Hansen, 60 år, Gift, Husmoderens Moder, født i Storvorde Sogn
6) Peter Nielsen, 54 år, Enkemand, Lars Nielsens Broder, født her i Sognet

Her genkendes hurtigt to; nemlig Nicoline og Niels Johan. Nicoline er min tip-oldemor, der fra tidligere tællinger er oplyst til at være født den 5. oktober 1856. Her hedder hun Larsen og ikke Jacobsen. Larsen oplyses i "Kvitteringsbogen", at være hendes pigenavn, altså må hendes far hedde "Larsen"? Men nej, ifølge folketællingen hedder hendes far Lars Nielsen (min tip-tip-oldefar) - genkendt i Kvitteringsbogen som "Smed" og hendes mor Ane Kjerstine Hansen (min tip-tip-oldemor) - mystisk!

Noget andet er, at Niels Johan ikke er søn af Niels Jakobsen (tækkemanden), men af Anders Peter Nielsen, som her står opført til at være gårdens "husfader". Nicoline har altså som 20-årig i sit ægteskab med Anders Peter Nielsen fået Niels Johan og i "Kvitteringsbogen" er så tilføjet den ulykke, at "Johanne Kjerstine Nielsen, N. Johans Søster, Død den 4. December 1879". Anders og Nicoline fik altså mindst to børn og Nicolines unge alder taget i betragtning har pigen nok ikke været ret gammel ved sin død.

I folketællingen fra 1890 - ti år senere, står der:

Folketælling 1890

1) Niels Jakobsen, 35 år, Husfader, Tækkemand, Fraskilt, Luteran, født i Thorup
2) Nikkoline Larsen, 33 år, Husmoder, Huskone, Gift, Luteran, født i Sejlstrup
3) Niels Johan Nielsen, 12 år, dreng, søn, Luteran, født i Sejlstrup
4) Ane Petrea Jakobsen, 7 år, pige, datter, Luteran, født iSejlstrup
5) Johanne Kjerstine Jakobsen, 6 år, pige, datter, Luteran, født i Sejlstrup
6) Jakob Laurits Jakobsen, 1 år, dreng, søn, Luteran, født i Sejlstrup
7) Lars Nielsen, 61 år, Aftægtsmand, Enkemand, Smed, Luteran, født i Sejlstrup

Hvad blev der af Anders Peter Nielsen? Ja, hans skæbne står også at læse i Kvitteringsbogen: "Anders Peter Nielsen Død den 3. oktober 1880". Han er altså død i en alder af blot 23 år, samme år som han står opført som husfader i folketællingen 1880 og året efter sin lille datters død. Hvilken tragedie mon ligger bag dette?

En anden lille interessant ting er, at Nicolines nye mand, Niels Jakobsen, min efterfølgende slægts fader, ser ud til at stå opført som værende "Fraskilt". Måske der er børn fra dette første ægteskab? Det virker dog lidt mystisk, at han "stadig" står opført som fraskilt, hvis børnene Ane Petrea og Johanne, der her er 7 år og 6 år ved tællingen, er Nicoline og Niels' fælles børn...

Jeg skal vist snart til at have fat i kirkebøgerne...

Se hele min families stamtræ her>>

Igen i dag var jeg en tur på Rigsarkivet. Denne gang skulle det vise sig at sidste besøg havde lært mig at bruge folketællingerne rigtigt. Denne gang nåede jeg folketællingerne fra Sejlstrup 1940, 1930 og 1925 samt folketællingen fra min mormors og morfars hjem i 1950. Jeg har nu fået helt styr på familien på gården i Sejlstrup fra 1925 og frem.



I dag modtog jeg så også en spændende lille pakke fra min faster Doris indeholdende en masse billeder med navne bagpå og en meget gammel "Kvitteringsbog" med optegnelser fra og af flere af mine forfædre. Og så var der også lidt godter til Kasper og Maja fra faster :-)

Kvitteringsbogen er spændende fordi den også indeholder en liste over afdøde aner. Hvem der har skrevet den og hvor specielt den første side af aner hører til vides endnu ikke. Det ser lige nu lidt "mystisk" ud. Så måske næste besøg på Rigsarkivet kan afsløre dette via studier af endnu et par folketællinger?

Se hele min families stamtræ her>>

I dag tog jeg ind på Rigsarkivet for at bruge nogle timer på at søge lidt i folketællingerne. Rigsarkivet ligger i det gamle provianthus lige bag Christiansborg. Det er kun anden gang jeg er der, første gang for at søge om tilladelse til at lede i de ikke umiddelbart tilgængelige folketællinger, der blev foretaget i 1925, 1930, 1940 og 1950. Grundet en lovbestemmelse må materiale fra folketællingerne, der er yngre end 80 år, ikke videregives eller offentliggøres. Jeg har fået bevilliget adgang og det er derfor begrænset hvad jeg kan/må referere fra folketællingerne.



Efter en lille rundvisning blev jeg kort sat ind i hvordan diverse registre benyttes, for at kunne finde de ønskede oplysninger i folketællingerne.

Folketællinger er foretaget jævnligt siden 1769 og frem til den sidste og seneste i 1970, hvorefter det nuværende CPR-register blev indført. En folketælling var en optælling af landets befolkning på et specifikt tidspunkt ved hjælp af et spørgeskema. I tællingen blev landets befolkning registreret efter bopæl, altså hvem der boede på en given adresse på et givent tidspunkt. Skemaet er typisk udført af husstandens "familieoverhoved" og underskrevet af denne. Der er primært tale om grundlæggende oplysninger om hvert familiemedlem, men også andre personer, der boede i husstanden f.eks. husassistenter.

Jeg startede i folketællingen fra den 5. november 1950 og er i første omgang begyndt med min fars familie, der stammer fra en gård i byen Sejlstrup lidt øst for Skørping i Nordjylland. Det jeg primært har været efter, er fødselsdage og fødesteder. Selvfølgelig skulle det vise sig, at skemaet jeg ledte efter lå næst nederest i den udleverede pakke. Det morsomme og lidt mærkelige er, at det jeg fik i hånden var underskrevet og udfyldt af min farfar. Underligt at der ligger noget på en hylde i en gammel bygning i København skrevet af min farfar i 1950...

Oplysningerne i denne folketælling kan jeg som nævnt ikke referere fra, så min faster Doris har fortalt følgende om gårdens beboer i 1950:

I 1950 bor der kun fem personer på gården. Det er min farfar Anker Peter Christian Jensen . Han er på dette tidspunkt kun "husmand", idet mere jord behøvedes, for at kunne kalde sig for "gårdejer". Han endte dog sine dage, med at kunne kalde sig for "gårdejer", da der blev opkøbt jord nok til den titel. Han blev født den 23. april 1908 i Skelund Visborg ved Hadsund.

Så er det min farmor, Ebba Nielsen, der er født i Sejlstrup (Fræer sogn) den 12. december 1913. Min far Leif Jensen, der også er født i Sejlstrup den 24. april 1939 og hans lillebror (min farbror) Kristian Jensen, ligeledes født i Sejlstrup den 29. september 1946. Kristian er i virkeligheden, ifølge sin dåbsattest født Christian, officielt efter sin bedstefar, men da Doris dengang fik lov at være med til at bestemme navngivningen, skelede hun nok lidt mere til navnet på en Christian hun var forelsket i. Det lyder lidt ligesom årsagen til at Maja fik sit navn med hjælp fra sin storebror :-)

Den femte er ikke min faster selv, idet hun på dette tidspunkt er flyttet hjemmefra. Det er derimod hushjælpen Lissy, der bliver gift med med Kaj, Agathes søn udenfor ægteskab.

Heller ikke bedstemor Johanne og bedstefar Christian bor på gården. De boede sammen med Anker og Ebba det første år eller to efter de blev gift (i 1935) og flyttede så til Fræer i byens forsamlingshus, hvori der var en lejlighed. Her boede de i en række år bl.a. under 2. verdenskrig, hvor der både flyttede tyskere og senere russere ind i forsamlingshuset. Senere flyttede de til Skørping, hvor de begge boede til deres død.

Det tog flere timer at finde ud af systemet på Rigsarkivet og jeg nåede ikke længere end at gennemgå og gennemlæse folketællingen fra Sejlstrup i 1950. Så næste gang bliver det tællingen fra 1940, der skal forskes i. Spændende...

Se hele min families stamtræ her>>

I dag kom vi til at se på et par gamle billeder, som min mor Anne Lise har hængene i stuen. Vi fik en lille snak om "gamle dage", hvor min mor fortalte om "dengang". Først om min mors oldemor og derefter om fars familie i Sejlstrup.



Min mor har to billeder hængende af hendes oldemors (min mors fars, mors, mor) husmandssted i Ejby (nær Køge). Det ene er et maleri og det andet er ovenstående fotografi, hvor oldemor Marie (Elisabeths mor) sidder i haven foran huset. Vi har endnu ikke fundet ud af hvad hun hed, men Elisabeth blev ifølge min mor gift med Niels, som var gårdmandssøn fra en stor gård ved Kværkeby lige udenfor Ringsted, hvis forældre havde meget svært ved at acceptere en svigerdatter fra en simpel husmandsfamilie i Ejby.



Det andet billede er taget af den "første" gård i Sejlstrup omkring 1920. Det er min far Leifs fødehjem og på billedet ses tre piger, der fra venstre er Agathe (Ebba's søster), min fars mor Ebba og ifølge min mor (og med telefonisk hjælp fra min faster Doris) plejebarnet Anna, der var Ebba og Agathes mor Johannes søster Sines datter, som boede på gården, da Sine ikke selv kunne tage sig af hende. Ham på hestevognen menes at være Nils Johan, Johannes retarderede bror.



På det sidste billede ses så hele familien. Bagest fra venstre: Karlo (gift med Anna), Anna ("plejebarnet"), min farmor Ebba, min farfar Anker, Agathe, onkel Vemmy (Agates mand, der i virkeligheden hed Henry). Agathe, som med min fars fejlagtige hjælp, blev "vendt forkert" ved sin begravelse i Fræer kirke, noget onkel Vemmy dengang havde mere end svært ved at tilgive min far. Forest fra venstre: Kaj (søn af Agathe, udenfor ægteskab), Ebba og Agathes mor Johanne, min far Leif, Ebba og Agathes far Christian ("Posten") og min fars søster Doris.

Se hele min families stamtræ her>>